Hop til hovedindholdet

Erhvervsforløb (Følelsernes fascinerende verden på Varde Gymnasium) 8. - 10. klasse, Psykologi

Vis lignende arrangementer


Dato og tid

Mandag d. 1. september 2025 kl. 09:00 til søndag d. 1. marts 2026 kl. 14:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 1. februar 2026 kl. 09:00

Sted

Varde Gymnasium, Frisvadvej 72, 6800 Varde Varde Gymnasium
Frisvadvej 72
6800 Varde

Erhvervsforløb (Følelsernes fascinerende verden på Varde Gymnasium) 8. - 10. klasse, Psykologi

Vis lignende arrangementer


Beskrivelse af arrangementet

Følelsernes fascinerende verden!
 
Miniforløb i Psykologi på VARDE GYMNASIUM.
 

 

Sted: 

Varde Gymnasium, Frisvadvej 72, 6800 Varde

 

Arrangør / kontaktperson:

Uddannelsesleder Nikolaj Clausen, tlf.: 76982222, nc@varde-gym.dk

 

Dato og tid

Vi finder i fællesskab en dato.

 

Tilmeldingsfrist

Hele skoleåret 2025/26

 

Beskrivelse

Mange følelser er dejlige og hjælpsomme. Andre mere besværlige. Har du prøvet at have en dårlig dag og alligevel være i godt humør? Eller omvendt? Har du oplevet at dine følelser svinger eller kan være svære at kontrollere, eller har du måske observeret det hos andre?

På dette mini-forløb dykker vi ned i disse spørgsmål og mange flere når vi undersøger følelsernes fascinerende verden, herunder hvorfor følelser er vigtige og hvordan de påvirker os i dagligdagen.

 

Gennem forløbet vil vi gøre brug af forskellige arbejdsmetoder som vil hjælpe jer til at lære og forstå det materiale som vi arbejder med - fx interaktive øvelser, gruppediskussioner, IT-resurser, video mm.

 

I lektion 1 får en du en introduktion til hvad følelser er, de forskellige typer og de psykologiske responser der knytter sig til dem. Hvad er fx sammenhængen mellem kropslige reaktioner og følelser? Du vil få mulighed for, gennem praktisk øvelse, at reflektere over de forskellige følelser du oplever i løbet af en dag, og hvordan de påvirker dine daglige aktiviteter.

Vi sætter fokus på hvilken indflydelse følelser har på vores sociale samvær, og på hvordan vores følelser kan påvirke vores kommunikation og vores opførsel når vi er sammen med andre mennesker. Vi vil bruge forskellige teorier der kan hjælpe os med at forstå hvordan kropslige reaktioner og følelser spiller sammen, samt hvordan vores tolkning af en situation kan påvirke vores følelser. Vi laver rollespil og undersøger hvordan forskellige følelser kan påvirke sociale interaktioner.

 

I lektion 2 undersøger vi regulering af følelser, altså hvordan vi ved hjælp af forskellige strategier kan styre vores følelser - herunder fordele og ulemper ved de forskellige strategier. Gennem relevant psykologisk teori får du en forståelse for hvorfor det er vigtigt at kunne styre sine følelser. Du får indblik i hvor stor betydning vores oplevelse og tolkning af en situation har for vores følelsesverden, og gennem praktisk øvelse afprøver vi forskellige strategier til følelsesregulering, så vi kan vurdere deres effektivitet.

 

I lektion 3 er det blevet tid til at vise alt det du har lært på kurset, og det gør vi i form af visuelle produktioner der omhandler de strategier man kan anvende til følelsesregulering. Vi vil også diskutere hvordan vi kan bruge strategierne i praksis, altså i vores egen hverdag.

 

Er du/I klar til at få ny viden om følelser og lære værdifulde strategier til at håndtere dem så vil dette forløb lige være noget for jer.

 

Emneområde: Emotionel psykologi og psykologiske videnskab.

Det praktiske:

Fag: Psykologi

Forløbstype:

Forløb med formidler

Målgruppe: 9.-10. klasse

Antal: Max 30 elever

Varighed: Ca. 6 timer (forløbet kan dog afvikles over flere datoer)  

Forløbet er selvfølgelig gratis

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Martin Nikolaj Clausen
Tlf: +45 26798881
nc@vardegymnasium.dk

Kontaktinformation til arrangør

Martin Nikolaj Clausen
Tlf: +45 26798881
nc@vardegymnasium.dk