
Indlæser
Vis lignende arrangementer
Onsdag d. 5. maj 2021 kl. 09:00 til søndag d. 9. maj 2021 kl. 12:00
Mandag d. 5. april 2021 kl. 09:00
Kvist Industries,
Siggaardsvej 2,
6818 Årre
Kvist Industries
Siggaardsvej 2
6818 Årre
Vis lignende arrangementer
Erhvervsforløb Varde gymnasium og handelsskole
(FORLØBET ER BOOKET I EN SPECIFIK UGE, KOORDINER SELV MED VIRKSOMHEDEN HVILKEN DAG)
Case 1: Stolens livscyklus
Max antal 25 elever (en klasse)
Det er nu muligt at besøge Kvist Industries i Årre, der producerer et væld af forskellige designmøbler til Danmark såvel som udlandet. Eleverne vil få et indblik i virksomheden og dens produkter, med særlig fokus på produkternes livscyklus.
FORLØBET
Eleverne skal inden forløbet sætte sig ind i begrebet livscyklusanalyse, således de inden besøget forstår den teoretiske baggrund. Under besøget vil eleverne først blive introduceret for virksomhedsbeskrivelse af Kvist Industries, hvorefter fokus vil indskrænke sig til hvordan Kvist Industries har fokus på miljø og bæredygtighed.
Links til forberedelse: https://lca-center.dk/hvad-er-lca/generelt-om-lca/ & https://vuggetilvugge.dk/viden-om/cirkulaer-oekonomi/
OPGAVE
Under besøget vil eleverne få tildelt en opgave, hvori de gruppevis skal udarbejde en livscyklusanalyse for et produkt. Denne analyse vil indeholde diverse beregninger omkring miljøbelastning, hvorefter eleverne vil bliv bedt om at komme med alternative løsninger til hvorledes miljøbelastningen kan minimeres.
FAGENE I FOKUS
Fagene/emnerne der vil kunne indgå i sådan et forløb, vil være matematik, virksomhedsøkonomi, bioteknologi, kemi og naturgeografi.
FÆRDIGHEDSMÅL
Eleven kan udføre beregninger indenfor miljøbelastning
Eleven kan problemløse
VIDENSMÅL
Eleven vil opnå viden om hvordan en stol kan belaste miljøet, og hvordan man kan minimere denne belastning.
OBS!
Eleverne skal medbringe computer
Case 2: Produktudvikling
Max antal 25 elever (en klasse)
Det er nu muligt at besøge Kvist Industries i Årre, der producerer et væld af forskellige designmøbler til Danmark såvel som udlandet. Eleverne vil få et indblik i virksomheden, og dens mange forskellige produkter og hvordan disse er blevet til. Forløbet vil have fokus på produktudvikling og produktionsforberedelse.
FORLØBET
Eleverne skal inden besøget hos Kvist Industries designe og som minimum tegne deres egen stol. Hertil skal de have gjort sig nøje overvejelser omkring materialevalg. Under besøget vil eleverne få kendskab til de processer, som en model gennemgår fra idé til færdig stol. Her vil eleverne blandt andet opnå viden om hvor mange forskellige personer, samt erhvervsretninger, der er medvirkende til at et enkelt produkt bliver til virkelighed. Dernæst vil fokus rette sig mod produktudvikling og produktionsforberedelse, hvortil de bliver stillet overfor en opgave.
Eleverne kan evt. finde inspiration i serien ”Danmarks næste klassiker” Afsnit 1.
Link: https://www.dr.dk/tv/se/danmarks-naeste-klassiker/danmarks-naeste-klassiker-2/danmarks-naeste-klassiker-1-6
OPGAVE
Efter det indledende oplæg fra en virksomhedsrepræsentant skal eleverne vælge hvilke materialer deres stol skal bestå af. Dernæst skal de ud fra deres tegninger udarbejde en BOM-liste, så det er muligt at beregne materialeomkostningerne - hertil skal de være opmærksomme på hvordan materialeforbruget kan optimeres. Afslutningsvis skal de fastsætte en salgspris og argumentere for hvor deres stol kan sælges.
FAGENE I FOKUS
Fagene/emnerne der vil kunne indgå i sådan et forløb, vil være matematik, innovation, bioteknologi, kemi og naturgeografi.
FÆRDIGHEDSMÅL
Eleven kan designe et produkt ud fra egne ideer
Eleven kan fastsætte en realistisk salgspris
Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >